Sidevisninger i alt

mandag den 31. oktober 2016

Blog uge 12 & 13 + Sidste dag

Uge tolv var efterårsferie for alle og det betød derfor også en stille uge på Underværket for mig. Chefen holdte et par dages ferie og der var stille hvad angår arrangementer. Dette betød derfor også en lille pause for mig med fri fra onsdag og resten af ugen, dog med ”tilkaldevagt” hvis det brændte på en aften eller lign.
De første to dage i efterårsferien gik derfor med administrative opgaver samt diverse plakater og brochure til den kommende uge og der var heldigvis samtidig tid til, at kigge på min bachelor opgave endnu en gang.


Efter ugen med efterårsferien skulle der startes stille op igen på samme vis som den forgangene uge. Resten af ugen foregik med opstilling og planlægning til ordets dag, som skulle afholdes lørdag hvor jeg også deltog. Ordets dag betød en større udstilling i mellem sal med salg af bøger, ”mød en forfatter” og med besøg ude fra. Derudover indebar arrangementet også en opstilling til mange mennesker i den største sal, hvor der var besøg fra Københavns Universitet, hvor lektoren lavede foredrag omkring sprog og Randers’ egen Vilhelm Thomsen, der blandt andet fik elefantordenen og var en kendt dansk sprogforsker. Ordets dag bød desuden på besøg fra Per Vers, der både rappede og lavede en form for foredrag omkring sprog og hans holdning til vores brug af sprog. Til slut var der en essay konkurrence og uddeling af priser til den største litteratære pris på dagen.


Mandag d. 31 var min sidste dag på Underværket. Der var stort morgenmøde med morgenmad og hvor der blev sagt farvel til både mig og Kaj, stedets alt muligt mand, som tilfældigvis holdte på samme dag. Det var selvfølgelig lidt vemodigt for os, men det var hyggeligt og jeg fik mig en lille gave med på vejen. Desuden blev det også nævnt, at det højest sandsynligvis ikke er sikkert, at det var sidste gang de så mig, grundet integrationsprojektet, hvor jeg kommer tilbage som tovholder/projektleder, når/hvis fonden vender positivt tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar