Sidevisninger i alt

mandag den 12. september 2016

Uge 6

Den første dag i denne uge var stille og rolig og der var tid til, at fortsætte overvejelserne omkring mit projekt, hjælpe Poul med det sidste i forhold til PowerPoint præsentationen og sidst men ikke mindst hjælpe med, at flytte rundt på inventar i salene til kommende arrangementer.

Tirsdag var dagen hvor jeg påbegyndte en større regnskabsanalyse, som skulle  vise sig, at tage langt det meste af ugen helt til fredag om en blive næsten færdig. Analysen skal være af Underværkets nuværende økonomiske situation samt udviklingen fra 2014 til 2015 og indeholde nøgletal omkring rentabilitet, likviditet og kapacitetstilpasningsevne. Ideen er at analysen gerne skulle være nyttig for Poul, hvilket han også har givet udtryk for, samt give mig et godt grundlag for de økonomiske overvejelser i min bacheloropgave.



Regnskabsanalysen fyldte langt det meste af den sjette uge i kombination med administrativt og praktisk arbejde på Underværket. Selve analysedelen viste sig, at være nogenlunde lige til og det var nemt, at komme til samtlige økonomiske oplysninger nødvendige for, at kunne beregne diverse nøgletal. Alle disse udregninger og nøgletal skal kommenteres på og skrives ind som et sammenhængende dokument til fuld benyttelse af mig selv og Underværket hvilket skal startes på i den syvende og kommende uge.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar