Mandag morgen, den første dag i mit praktikforløb, startede med
et morgenmøde på kontoret med kaffe og et par udleverede ark. Vi gennemgik
fortroligt / tavshedspligt, hvad der forventes samt hvordan
arbejdsdagene generelt forløber og hvilke arbejdsopgaver jeg kan forvente. Dertil
blev der også snakket om vigtigheden i, at alle, der arbejder på Underværket er
lige og at alt har en grund, hvilket gjorde, at jeg sad tilbage med en god
mavefornemmelse og jeg kunne genkende mange træk fra en soft HRM approach.
Opgaverne jeg blev introduceret for viste sig, at være meget afvekslende og
dækker over større projekter, diverse administrative opgaver samt bartjanser
under de forskellige arrangementer i de kommende måneder.
Efter morgenmødet fik jeg min egen plads på kontoret og fik
udleveret en bunke med avisudklip og plakater, der skulle tilføjes til den
nyeste version af de mange scrapbøger fra underværkets levetid, hvilket gav mig
et godt indblik i hvad var foregået forinden min start i praktik.
Mandagen fortsatte på Randers Kunstmuseum
angående det første projekt jeg skal tage del i.
Syv kulturinstitutioner i Randers har hver fået tildelt et enkelt bogstav i
ordet Randers og skal skabe et kreativt værk og udforme bogstavet. Dette skal
fotograferes og bruges som en del af et større værk i Randersugen. Underværket
skal i samarbejde med kunstmuseet fremstille bogstavet N. Dette skal gøres ved
at danne et N med plader på asfalten imellem museet og underværket, hvorpå der
af tilskuerende skal kastes vandballoner fyldt med maling. Når pladerne fjernes
igen danner de bogstavet N i ”udsplattet” maling.
Efter frokost var der endnu et møde, denne gang med et
eventfirma, der har flere kunsterne på underværkets program i den kommende tid.
Mødet var lærerigt og gav et godt billede af vigtigheden i kommunikationen eventfirma
og arrangør imellem og der blev nævnt flere økonomiske udtryk og termer jeg kunne genkende fra undervisningen.
Efter en længere og spændende mandag med mange nye indtryk,
havde jeg en mere rolig tirsdag på kontoret. Jeg blev introduceret for endnu et
projekt jeg skal tage del i. Projektet skal fungerer som et integrationsprojekt
for nytilkomne flygtninge og indebærer et praktikforløb indeholdende musik,
teater, bevægelse og kunst. Projektet skal være et anderledes ”skole”
praktikforløb hvor det handler om, at opnå dansk kundskaber på en anderledes
måde end på skolebænken. De involverede i projektet stammer fra Sprogcenter
Randers, Randers Bibliotek, Jobcenter Randers og Underværket. Da der skal
findes økonomi til undervisere, tovholdere og arbejdssteder, findes finanserne
i form af mentortilskud og der skal desuden ansøges om økonomi fra ministerier,
diverse puljer og fonde. Foruden og fordybe mig i det nye projekt og læse
materiale herom, tog jeg også ansvar for, at undersøge muligheden for, at
underværket kan få MobilePay til billetsalg og under arrangementer.
Onsdag indebar endnu et møde på Randers Kunstmuseum angående
”projekt n”, hvor alle involverede parter var tilstede. Mødet resulterede i
større klarhed angående projektet og jeg fik ansvar for, at indkøbe kridt for
derefter, at skulle mødes med museumsdirektøren fredag formiddag for, at tegne vores
”n” på asfalten og tage diverse mål.
Torsdag stod i det praktiske tegn. Den startede med at der
skulle gøres klar til et jazz arrangement om aftenen med borde, duge, lys, øl
og sodavand. Dagen bestod også af indkøb af øl og sodavand samt kontorartikler
og sluttede af med en større tur rundt i Randers, hvor jeg besøgte flere
virksomheder for, at få plakater til et arrangement senere på måneden hængt op.
Ugens sidste dag skulle der ryddes op efter jazz
arrangementet aftenen inden som det første.
Dagen blev efterfulgt af den aftale, der blev lavet angående tegning af N på
asfalten. Dette viste sig, at være en større opgave og der skulle hives
matematiske egenskaber frem jeg ikke anede jeg havde, men det lykkedes til
sidst og resultatet blev nydt fra toppen af kunstmuseet som det ses på
billedet.
Opgaven var herefter, at samle samtlige mål sammen og skabe en tegning af n’et
i Publisher med dertilhørende mål. Denne tegning blev efterfølgende udsendt til
museumsdirektøren og den maler, der skal gøre det hele klar på dagen. Hermed
blev de første dage på Underværket afsluttet med succes.